Praktikant til økonomistyring & regnskab hos Wedio
Rent film gear from local filmmakers.
Rent film gear from local filmmakers.
Brænder du for økonomistyring, bogføring og nøgletal samt økonomiske analyser? Er du derudover et spirende talent inden for feltet, og har du lyst til at være med til at revolutionere video- og fotobranchen? Så er det dig, vi leder efter lige nu!
Vi søger en praktikant, som har mod på at varetage alsidige opgaver indenfor økonomi og drift i et voksende ”scale-up”, som for tiden udvikler og etablerer nye forretningsgrene samt udvider til nye markeder. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du ved det hele på forhånd, men du har gå-på-mod og viljen til at lære nyt. Derudover er du drevet af ansvar og finder det interessant at arbejde i et ungt og dynamisk miljø med højt til loftet og kort fra tanke til handling.
Du vil blive en del af økonomiafdelingen, hvor du vil blive involveret i Wedios økonomi og forretningsstrategi. Du vil ikke være alene om at træffe beslutninger, men vi vil garantere at dine meninger, tanker og løsningsforslag vil blive taget seriøst.
Dine arbejdsopgaver vil primært være fokuseret omkring økonomiske analyser og nøgletal, bogføring og regnskab samt forskellige driftsopgaver i forbindelse med drift af Wedio.com og vores internationale samarbejdspartnere. Du vil derudover blive involveret i vores nye forretningstiltag.
Om dig
- Du studerer en relevant økonomisk uddannelse
- Du har en naturlig interesse for økonomistyring og regnskab
- Du er nysgerrig og ambitiøs
- Du er selvkørende og struktureret
- Du har et godt overblik, når der er mange bolde i luften
- Du snakker og skriver engelsk på professionelt niveau
- Du har med fordel kendskab til e-conomic
- Du har med fordel kendskab til deleøkonomi
Om stillingen
- Du vil lave løbende regnskabsmæssige opgaver som bogføring, afstemninger, moms samt diverse indberetninger mv.
- Du vil lave økonomiske analyser til beslutningstagning og rapportering
- Du vil varetage ad hoc-opgaver ifbm. drift af wedio.com
- Du vil deltage aktivt i etablering, udvikling og drift af nye projekter
Om os
- Vi er et ungt, dynamisk og ambitiøst team på 15 med et fladt hierarki og store drømme inden for video- og fotobranchen
- Vi arbejder hurtigt og effektivt, men tilbyder samtidig åbne og fleksible arbejdsforhold
- Vi fokuserer på performance, men sætter også pris på at danne rammerne for en spændende og sjov dagligdag
- Vi arbejder fra et hyggeligt og kreativt kontor i Aarhus C med plads til alle
- Vi favner personlig udvikling og investerer gerne i medarbejdere af den rette støbning
Om Wedio
Wedio er Europas hurtigst-voksende fællesskab for udlejning af professionelt film- og fotoudstyr. Vi giver filmskabere og fotografer mulighed for få adgang til high-end udstyr, billigt. Ejere har mulighed for at aktivere sit udstyr, hjælpe andre og samtidig tjene penge på sit udstyr, når det ikke bruges.
Hos Wedio har vi en klar mission om at fremme de gode visuelle historier. Det vil vi gøre ved at tilbyde services til filmskabere eller fotografer, så de har frihed til at fokusere på deres håndværk. Vi tror på, at visuelt indhold danner grundlaget for fremtidens kommunikation, og derfor vil vi hjælpe med at give plads til endnu mere visuel kreativitet. Ud fra disse tanker har vi en vision om at blive det fortrukne fællesskab for kreative sjæle.
Praktiske ting
Praktikforløbet vil være minimum 5 måneder, ulønnet og med start efteråret 2023.
Har du spørgsmål vedr. jobbet eller virksomheden generelt, er du velkommen til at ringe til Morten på tlf: +45 69 16 69 50.
Send en ansøgning til morten.aebeloe@wedio.com