Hvis du ønsker at komme ind i filmverdenen, skal du lære de mest almindelige filmteknikker, som professionelle har brugt i årtier, at kende.

Læs videre for at lære om kameralyseteknikker, filmiske kompositioner, kamerabevægelser og lyddesign.

31 Vigtige filmteknikker

De følgende 31 filmteknikker er essentielle for at forstå optagelserne af et væsentligt projekt eller for at komme ind i et filmstudie i en hvilken som helst rolle.

Artiklen er inddelt i afsnit for at gøre det lettere for dig at læse.

filming a person under natural lighting

Kamera-belysningsteknikker

Belysning er et ofte overset element i amatørproduktioner. Du må ikke undervurdere dens betydning, da den i høj grad påvirker, hvordan publikum ser scenen.

Det giver en specifik følelse, der hjælper seerne med at navigere i spillefilmens emner og følelser.

Placering, kvalitet og temperatur af lyset påvirker alle scenen og bør overvejes nøje. Tjek denne guide for at lære mere om filmbelysning.

1. Cameo-belysning

Cameo-belysning har et enkelt spotlight, der fokuserer på en karakter eller et objekt og bringer det til publikums fulde opmærksomhed. Dette fokus i cameo-belysningen bliver stærkt accentueret og ses ofte i et engleagtigt lys.

2. Floodlighting

Floodlighting eller wash-belysning er en grundlæggende filmteknik, der belyser hele scenen jævnt ved hjælp af kraftige bredstrålende lyskilder. Det bruges traditionelt til at belyse en teaterscene eller en bygnings ydre.

Det giver et jævnt lys over hele scenen, som ikke påvirker seerens følelser.

3. Baggrundsbelysning

En baggrundsbelysning i en film henviser til en lyskilde, der er placeret bag skuespillerne i forhold til kameraets perspektiv. Denne belysning definerer karakterernes træk og får dem til at skille sig dramatisk ud, især mod en mørk baggrund.

4. Trepunktsbelysning

Trepunktsbelysning er en klassisk opsætning med et nøglelys, fyldlys og baggrundslys. Disse lyskilder er placeret rundt om scenen for at skabe et tiltalende og smigrende system.

Denne traditionelle metode er standard for flere film- og fototyper. Dens effekt kan variere afhængigt af de anvendte lyskvaliteter.

5. Stemningsbelysning

Stemningsbelysning er en filmteknik, der er baseret på farvelære. Den er centreret omkring dramatiske opsætninger, der har mærkbare varme eller kolde lyspaletter. For eksempel bruges blåt lys ofte til at projicere tristhed og andre negative følelser.

filming techniques near water

Skudkomposition

Som skaber har du rigelige muligheder for at komponere dine scener. Hvor meget af dine indstillinger vil du vise? Hvilket indtryk ønsker du at efterlade hos seerne?

Overvej følgende teknikker til filmoptagelser, inden du opretter din optagelsesliste til dit næste projekt.

6. Ekstremt langt skud

Et ekstremt langt skud indfanger et stort område og fokuserer på omgivelserne snarere end på karaktererne, der bevæger sig langs dem. Det bruges til at vise skalaen af emner og sætte dem i sammenhæng med deres omgivelser, ofte i forbindelse med etableringsskud.

Hvis du forestiller dig en gruppe helte, der går gennem en stor ørken, vil du sandsynligvis tænke på et ELS.

7. Fugleperspektiv

Et bird's eye shot er en teknik til luftfilmning, hvor scenen optages i en høj vinkel. Det efterligner, hvordan fugle ville se en by eller et landskab fra oven. Det er derfor, den har fået sit navn fra!

Denne komposition bruges ofte til etableringsskud for at hjælpe publikum med at vide, hvor handlingen foregår. Den kan introducere stedet eller panorere over en kampscene for at fordybe publikum og formidle masser af information.

8. Langskud

Et langt skud er ethvert skud, der omfatter hele motivet, oftest et menneske, i sin helhed fra top til tå. Det involverer og beskriver omgivelserne uden at bringe seerne for tæt på karakteren.

Scener med denne komposition fokuserer på omgivelserne eller handlingerne på skærmen snarere end på karakterens følelser.

9. Medium shot

Et medium shot er en af de mest almindeligt anvendte typer. Det viser omkring en halv eller en tredjedel af karakterernes kroppe. Det er et fremragende valg til dialoger, da det formidler information, mens kropssprog og ansigtsudtryk forbliver synlige.

Medium shots bruges ofte i dokumentariske interviews og romantiske komedier.

10. Nærbillede

Denne filmiske teknik viser et objekt eller en karakter på kort afstand. Når den bruges til personer, er den ofte fokuseret på skuespillerens hoved og ansigt.

Et nærbillede fremhæver specifikke detaljer eller formidler stærkt følelser. Det hjælper publikum med at forstå eller føle med i handlingerne på skærmen.

11. Ekstremt nærbillede

Et ekstremt nærbillede er, som navnet antyder, et billede, der delvist indrammer en figurs ansigt. Det er ofte deres øjne eller læber. Brugt til dramatiske eller intense scener kan det ses som et kunstnerisk valg.

Denne teknik er stærkt ladet med følelser og fremkalder ofte en følelse af ubehag eller pres hos seerne.

12. Hollandsk vinkelskud

En hollandsk vinkel er en kreativ filmteknik, hvor kameraet er drejet, så horisonten ikke er parallel med bunden af billedet.

Den bruges til at formidle desorientering og ubehag, ofte i gyserfilm eller thrillere.

13. Over-the-shoulder shot

Et over-skulderen-shot bruges under dialoger. Kameraet er placeret ved siden af hovedet på en eller begge karakterer. Det er en god måde at hjælpe publikum med at fordybe sig i samtalen og endda indtage en karakteres rolle.

Det viser de talende parters forbindelse på en måde, der føles autentisk.

14. Point-of-view shot

Et point-of-view- eller POV-shot giver seerne mulighed for at se gennem en figurs øjne. Det får publikum til at føle sig som en del af historien og ofte til at relatere til karaktererne. POV-optagelser udføres ved at montere et kamera på udstyr på skuespillerens hoved.

15. Luftoptagelse

Luftoptagelser er scener i højvinkel, der ofte optages af droner. De ligner optagelser i fugleperspektiv og bruges til at etablere scener og vise stedet og geografien frem.

Denne filmkompositionsteknik tjener ofte som åbnings- eller slutscene.

large film set

Kamerabevægelse

Kamerabevægelse er en filmteknik, der bruges til at styre publikums fokus og afsløre oplysninger, der oprindeligt lå uden for rammen.

Flere traditionelle kamerabevægelser har fungeret i årtier. Hvis du ønsker en eksperimenterende eller kantet stemning, kan du overveje et håndholdt kamera med gimbal.

16. Tilt shot

Ved tilt shot bevæger kameraet sig lodret op eller ned fra en fast position. Det bruges til at styre publikums fokus og kan bruges til dramatiske afsløringer eller indledende optagelser.

17. Panoreringsshot

Et panoreringsshot indebærer, at kameraet drejer rundt om en vandret akse, mens det forbliver stationært som ved tilting. Panoreringer er endnu mere almindelige i de fleste typer film og biograf.

De viser omgivelserne frem og giver filmskaberne mulighed for at formidle flere oplysninger uden at flytte kameraet.

Panoreringer og vipper skal være glidende og gradvise for at se professionelle ud. Ujævne eller vaklende panoreringer bruges kun i point-of-view-optagelser.

18. Zoomoptagelse

Et zoomskud er en teknik uden nogen egentlig kamerabevægelse. Den bringer de visuelle elementer tættere eller længere væk fra kameraet ved at justere objektivet. Zoomoptagelser foretages med zoomobjektiver, der gør det muligt at ændre brændvidden undervejs.

19. Kranskud

Et kranoptagelse er en type optagelse eller bevægelse, hvor kameraet er monteret på en kran eller en jib. I løbet af scenen bevæger det sig op eller ned lodret op eller ned ganske langsomt.

En kranoptagelse bruges i slutningen af en film eller under actionscener, der involverer en menneskemængde. De tilføjer spænding og fungerer også godt til dramatiske afsløringer.

20. Tracking shot

Et tracking shot er en teknik, hvor kameraet følger karakterer, mens de bevæger sig langs billedet. Hvis det ikke var for denne dynamiske bevægelse, ville motivet forlade rammen.

Tracking shots udføres normalt med en dolly, men de kan udføres manuelt, hvor kameramanden er udstyret med en gimbal eller stabilisator.

several filmmakers handling a camera

Redigering af filmteknikker

Postproduktionsfasen samler filmene, hvor skaberne sikrer, at handlingen er sammenhængende, underholdende og velkørende.

Professionel og dygtig videoredigering er tilsigtet og næsten umærkelig. Den lægger sig ikke på historien, men sørger snarere for, at alt er flydende.

21. Tværgående

Cross-cutting eller parallel redigering er en videoredigeringsteknik, hvor seeren ser to scener udfolde sig samtidig, mens der skiftes frem og tilbage.

Det bruges normalt til at fremhæve forholdet mellem de nævnte scener. Det kan være ligheder, forskelle eller en hvilken som helst form for forbindelse.

22. Dissolve

En dissolve eller lap dissolve er en gradvis overgang mellem scenerne. Under en dissolve forsvinder det ene billede langsomt, mens det andet billede gradvist fades ind.

Denne redigeringsovergang bygger bro mellem scenerne på en måde, der antyder konsistens. Den kan indikere ændringer i tid eller sted og sammenkæde begivenheder logisk.

23. Hurtig klipning

Hurtig klipning beskriver en sekvens, hvor flere på hinanden følgende optagelser skifter hurtigt og ikke dvæler ved den samme optagelse længere end 3 sekunder hver. Denne metode skaber dynamiske og energiske sekvenser og bruges ofte i actionfilm.

Det er også et godt valg til dialoger, hvor nonverbale reaktioner er afgørende for historiefortællingen.

24. J-cut

Et J-cut er en sceneovergang, hvor sekvensen bindes sammen af lyd, før den bliver det visuelt. I praksis betyder det, at publikum hører den næste scene, før de rent faktisk ser den.

J-cuts laver sømløse overgange, som seerne ofte ikke bevidst lægger mærke til. De er nemme at udføre og har en betydelig indvirkning på historiefortællingens smidighed.

25. Jump cut

Et jump cut er en redigeringsmetode, hvor overgangen mellem scenerne er umiddelbar og ofte rystende. Den viser ofte de samme elementer med et spring fremad i tiden, f.eks. at en skuespillers ansigt klippes til en skuespiller i samme stilling, men lidt ældre.

26. Montage

En montage eller et intercut er en række scener, der er klippet sammen for at spare tid og formidle masser af information eller en tidsforløb. Montager holder scenen dynamisk og energisk og bruges ofte til at vise forandringer over tid.

27. Sekvensskud

Et sekvensskud, også kendt som en lang optagelse, henviser til en narrativ sekvens, der indeholder flere scener. Disse scener er ikke bundet sammen i postproduktion, men er optaget i et enkelt take fuld af dygtige og kreative kamerabevægelser.

28. Smash cut

Et smash cut bruges til at sætte to kontrasterende scener op mod hinanden og fremhæve forskelle. De adskiller sig fra jump cuts, da de viser en lignende scene, hvor et element, som regel tiden, er ændret.

De kan f.eks. vise en hær, der fejrer deres sejr, og pludselig afsløre en familie, der sørger over deres elskede ved en begravelse.

29. Tørre

En wipe er en ualmindelig overgangsteknik, hvor et skud erstatter et andet gennem en bevægelse fra side til side. Når det foregående skud glider ud, kommer det næste frem.

Moderne film bruger ikke regelmæssigt wipe-overgange. De optræder mest i tegnefilm og andre børnefilm.

interior film set

Lydteknikker

Lyddesign får en film til at leve op, og det hjælper publikum med at fordybe sig i filmens eller seriens verden.

Der er to vigtige kategorier af lyd i en film, som filmskabere skal forstå:

30. Diegetisk lyd

Diegetisk lyd i en film henviser til al og enhver lyd, der stammer fra filmens verden. Dette omfatter dialog, lyden af grus, der knuses, når karakteren går, og de travle lyde fra trafikken uden for vinduet.

Kilden til diegetisk lyd behøver ikke nødvendigvis at være på skærmen, men publikum skal have en fælles forståelse af, at lyden kommer direkte fra filmen.

31. Ikke-diegetisk lyd

Ikke-diegetisk lyd omfatter enhver lyd, der er der for publikum, som filmens karakterer ikke kan høre. Disse lyde består af lydsporet, baggrundsmusik, fortælling og foley-effekter.

Næste punkt på listen: 50+ kameravinkler og skud

Endelig er du bekendt med terminologien for 31 professionelle filmteknikker.

Hvilke af dem vil du prøve i din næste produktion?

Næste: 50+ kameravinkler og optagelser, som enhver filmskaber skal kende.

Udvid din viden om filmproduktion, så du kan blive den næste Scorsese eller Spielberg.

Hvad er nogle filmteknikker?

Filmteknikker omfatter alt fra skudkompositioner, som f.eks. en hollandsk vinkel, til lyddesign, som f.eks. ikke-diegetiske lyde.

Hvad er produktionsteknikker i film?

Produktionsteknikker omfatter alt fra præ- til postproduktion af en film, herunder selve optagelserne.

Hvad er 3 filmiske teknikker?

De 3 almindeligt nævnte filmiske teknikker omfatter kameraoptagelser, bevægelser og vinkler.