Hollandsk vinkel - hvad er det, og hvordan man bruger det
Lej kameraudstyr fra lokale filmfolk
Lej kameraudstyr fra lokale filmfolk
Hvordan fortæller du dine seere, at noget er... ikke i orden? Hvis du vil vise det i stedet for at fortælle det, kan du bruge den hollandske vinkel. I denne artikel vil jeg definere denne filmteknik og forklare metoden. Og som afslutning giver jeg dig et par eksempler.
Hvad er den hollandske vinkel?
Den hollandske vinkel er en kameraoptagelse, der indebærer en mærkbar hældning i forhold til horisonten.
Den kaldes også ofte for en hollandsk hældning, skrå vinkel, skrå vinkel eller tysk vinkel.
Dette skud skaber en følelse af ubehag eller desorientering hos seeren. Det kan skildre en figurs forvirring, frygt eller nedtur i galskab.
Vidste du det? Hollandske vinkler stammer faktisk fra Tyskland. Det er en teori, at udtrykket stammer fra en fejloversættelse af ordet "Deutsch".
Hvordan optages en hollandsk vinkel?
Hollandske vinkler optages normalt ved at dreje kameraet i forhold til horisonten.
Traditionelt set er optagelsen stationær, men du kan nemt skabe en bevægelig hollandsk vinkeloptagelse ved at sætte kameraet på en dolly eller ved blot at panorere eller følge dit motiv.
Berømte anvendelser
Den hollandske vinkel blev ofte brugt til mørke temaer af de tyske ekspressionister i 1920'erne og i Film Noir.
Den mest berømte bruger af den hollandske vinkel er Alfred Hitchcock, som gjorde omfattende brug af den i sin tidlige karriere. Som eksempler kan nævnes Strangers on a Train (1951) og The Man Who Knew Too Much (1956).
Den optræder ofte i gysere, thrillers og dramaer. Den hollandske vinkel er langsomt blevet mindre populær og optræder nu sjældent i moderne film.
Andre fremtrædende eksempler er bl.a:
- Orson Wells' Citizen Kane (1941),
- Tim Burtons Edward Scissorhands (1990),
- Brian De Palmas Mission: Impossible (1996) af Brian De Palma,
- Terry Gilliams Fear and Loathing in Las Vegas (1998),
- Christopher Nolans Batman Begins (2005) og Inception (2010),
- Danny Boyle og Leveleen Tandans Slumdog Millionaire (2008),
- Quentin Tarantinos Inglourious Basterds (2009),
- David Yates' Harry Potter og dødsregalierne: Part 2 (2011).
Hollandske vinkler er også med i gyser-videospil som "Resident Evil" og "Silent Hill". De tjener det samme formål som i biograffilm, idet de ubevidst skaber ubehag hos spillerne.
Sådan kan du bruge den hollandske vinkel
Hvordan kan du bruge den hollandske vinkel i din næste produktion?
Ligesom alle andre skud skal denne bruges med vilje og også med et formål. Overforbrug af den hollandske vinkel er meget mærkbar og kan irritere eller kede dine seere.
Identificer, hvilke øjeblikke i dit manuskript der kunne bruge mere spænding eller varsler fare, og brug skuddet sparsomt.
Denne vinkel mister også sin effekt, når den bruges for meget. For at den kan fungere, skal den være afbrudt af kontrasten mellem de almindelige optagelser. Tjek Camera Angles 101 for at lære mere om forskellige skud og deres formål.
Hvis du forsøger at skabe spænding eller få publikum til at tænke på det samme som dine karakterer, kan denne vinkel være en god mulighed. Vær opmærksom på, at den ikke er blevet brugt ofte i moderne filmproduktion, så den kan være ukendt for nogle seere.
Tænk på, at tiltgraden også vil påvirke, hvordan seerne føler sig. Jo større hældningen er, jo mere foruroligende eller forkert vil dit billede føles.
Afsluttende tanker
Nu er du bekendt med hollandske vinkler og deres anvendelse. Tag denne viden med dig og brug den i din næste produktion!
Lær mere om filmproduktion eller dyk ned i forskellige optagelser og vinkler. Eller kom i gang med det samme med vores skabelon til en skudliste.
God fornøjelse med at filme!
Hvad er en hollandsk vinkel til?
Formålet med den hollandske vinkel er at skabe en følelse af spænding og ubehag hos seeren.
Hvorfor kalder man det en hollandsk vinkel?
Den hollandske vinkel har sandsynligvis fået sit navn fra en fejloversættelse af ordet Deutch, der henviser til optagelsens tyske oprindelse.
Er hollandske vinkler dårlige?
Hollandske vinkler er ikke objektivt set dårlige, men de bliver ofte over- eller misbrugt. Når de bruges på den rigtige måde, kan de være en nyttig teknik til filmproduktion.
